Evidensbaseret medicin

Nogle gange er noget så genialt tænkt og udtrykt - at det er som at drikke varm chokolade på en iskold vinterdag.

Den danske læge Marie Kroun der i årevis har kæmpet for alvorligt syge og invaliderede som er ramt af kronisk infektioner, har på baggrund af hendes kamp for disse patienter måtte sande gennem en nærmest brutal og smertefuld erkendelse som burde høre middelalderen til, at mod inkompetente og ignorante danske læger kæmper selv de stærkeste argumenter forgæves.

Allerede tilbage i begyndelsen af 1996 fik Marie Kroun som læge vækket hendes interesse for Borrelia med baggrund i konkrete tilfælde hos børn hvor der sås vedvarende negative antistof svar i serum. Noget der startede hendes videnskabelige litteratur søgning indenfor dette felt og derfor blev grundlaget for hendes artikel database på Internettet.

Ved skæbnes tilsynekomst blev hun selv syg efterfølgende uden det danske sundhedssystem af den grund kunne hjælpe hende med at finde årsagen. Derfor - trods egen alvorlige kroniske sygdoms tilstand - takket være en kombination af Marie Krouns lægelige baggrund og en stædighed ud over det normale, gik hun selv igang med at finde ud af hvad der kunne være årsagen til hendes invaliderende symptomer. Derfor fik hun i udlandet påvist Borrelia foruden flere typer blandings infektioner. Begrebet blandings infektion dækker over infektioner så som Anaplasma, Babesia, Bartonella, Coxiella, Francisella, Rickettsia og TBE virus.

Med denne oplevelse fandt Marie Kroun ud af hvilken katastrofal ringe forfatning det danske sundhedssystem er i når man som borger bliver ramt af en flåtbåren Borrelia eller blandings infektion.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Marie Krouns skæbne uden hun selv vidste det blev lagt ved at hun selv blev offer for disse infektioner. Noget der takket være hendes lægefaglige og menneskelige kvaliteter gjorde at hun var nødt til at forsøge at gøre en forskel for hendes lidelsesfæller. Resultatet blev bl.a. et forskningsprojekt med 50 kronisk syge ramt af Borrelia og div. blandings infektioner, samt at hun tog initiativ til oprettelsen af en dansk patientforening til støtte for patienter med disse kroniske infektioner.

Alt sammen noget der har resulteret i en mangeårige kamp for de mange kronisk syge patienter som alle har været ofre for det der mest af alt må karakteriseres som en af de største sundheds skandaler i Danmark de sidste 25 år.

I dag er Marie Kroun en af de læger i Danmark der ved absolut mest om Borrelia og blanding infektioner, paradoksalt nok fordi hun ikke er en del af et lille rigidt sammenspist sundhedssystemet - netop derfor er hendes viden også i en international sammenhæng yderest efterspurgt. Noget der har betydet at hun trods egen kronisk sygdom og aktiv arbejde med at hjælpe kronisk syge har formået at lave en større engelsksproget hjemmeside om emnet.

Siden 2003 har Marie Kroun flere gange holdt fordrag om disse infektionssygdomme blandt verdens førende forskere indenfor området:

I juni 2003 i York.

I juni 2004 i York.


juni 2005 i Sheffield - med referat.

I juli 2007 i Leicester.

I april 2013 i Hamburg.

M.h.t. Borrelia er det i Danmark de såkaldt officielt førende læger indenfor området opfattelse at man ikke kan have en kronisk Borrelia infektion uden at dette vil blive påvist gennem den i Danmark anvendte ELISA Borrelia antistof test. Dette til trods for at titusindvis verden over de facto netop er kroniske syge af Borrelia og samtidigt ikke har fået dette påvist via denne testmetode!

Hovedårsagen til denne situation skal bl.a. ses i sammenhæng med at lægen Klaus Hansen der tidligere regnedes for at være landets førende indenfor Borrelia, tilbage i 1994 skrev en længere artikel med overskriften Borreliose i magasinet Månedsskrift For Praktisk Lægegerning" i nummer 72 hvor han skrev (understreget med rødt), citat: "Kronisk seronegativ Lyme borreliose forekommer efter vores opfattelse ikke.", citat slut. (Lyme borreliose er den internationale betegnelse for borrelia.) Trods artiklen kun havde Klaus Hansen som forfatter, betegnede han sig selv i flertal, hvilke må tages som udtryk for at denne holdning var/er udbredt blandt flere læger end ham selv - muligvis blandt de læger som efterfølgende var medforfattere til den første danske Borrelia klaringsrapport 1.0 som blev offentliggjort i 2006

Det er vigtigt at understrege at læge Klaus Hansen gennem årene har modtaget store summer i royalties for den danske ELISA Borrelia antistof test som han selv har været med at til at udvikle og derfor fået patent på. En test som igen og igen har vist sig at være dybt mangelfuld og utilstrækkelig når man taler om patienter der er ramt af kronisk Borrelia. Paradoksalt nok årsag til de ukorrekte påstande om at man ikke kan være ramt af kronisk Borrelia, uden at dette også ville blive påvist med den dansk udviklede ELISA antistof test.

At læge Klaus Hansens opfattelse er dybt fejlagtig er der ikke noget nyt i, da dette har været erkendt siden 90'erne og derfor offentliggjort i utallige internationale videnskabelige artikler lige siden.

Allerede året efter Klaus Hansens påstand fra 1994 fremkom den finske læge Jarmo Oksi i 1995 med en videnskabelig artikel (PMID: 7494012) "Antibodies against whole sonicated Borrelia burgdorferi spirochetes, 41-kilodalton flagellin, and P39 protein in patients with PCR- or culture-proven late Lyme borreliosis" hvor han dokumenterede at man godt kan være såkaldt seronegativ på trods af aktiv Borrelia infektion. Som abstract og som komplet artikel.

Siden den finske læge Jarmo Oksis artikel i 1995 er der fremkommet adskillige videnskabelige artikler fra andre læger der underbygger det samme forhold - nemlig at man godt kan have en aktiv Borrelia infektion samtidigt med at denne alligevel ikke lader sig påvise gennem en almindelig ELISA Borrelia antistof test som bliver benyttet i Danmark.



En videnskabelig artikel fra 2010 udgivet af "Department of Medicine" fra "Northern Westchester Hospital" beliggende i New York i USA havde ligefrem overskriften: "Proof that chronic lyme disease exists." - altså oversat til "Bevis for at kronisk Borrelia findes". (PMID: 20508824) som abstract og som komplet artikel.

Siden artiklen i "Månedsskrift for praktisk lægegerning" blev skrevet af læge Klaus Hansen og frem til d.d., er det igen og igen dokumenteret internationalt, at man som patient sagtens kan være ramt af en kronisk Borrelia infektion, uden man af den grund kan påvise dette gennem de testmetoder man anvender i Danmark. Trods dette mange årige faktum - og det forhold at der har været en masse om dette i medierne - er der alligevel INTET sket i Danmark fra ansvarlig sundhedspolitisk hold! 


Konsekvensen af denne sundhedsmæssige mega skandale er derfor at de patienter der allerede er invalideret af eksempelvis kroniske Borrelia, i stedet for er blevet henvist til et "liv" på uværdig offentlig forsørgelse frem til de dør af følgerne ved sådan alvorlig ubehandlet sygdom. Noget der fremadrettet vil betyde, at der vil komme langt flere alvorligt kronisk syge ind i det sociale system, da disse patienter på ingen måde har mulighed for at være erhvervsaktive. 

Alt dette - foruden den stadigt større internationale videnskabelige erkendelse - og deraf stigende mængde af artikler, har fået Marie Kroun til at kommentere de paradokser begrebet evidensbaseret medicin medfører rent videnskabeligt.

Marie Krouns videnskabelige dissekering af begrebet har kort og godt overskriften: "Evidens baseret medicin" og er for ethvert oplyst søgende menneske noget som bør mane til eftertanke. Hermed også gengivet på denne hjemmeside.


Evidens baseret medicin
Nogle observationer og tanker omkring nutidens mest hellige ko …

Ingen viden = ingen evidens = ingen tests!
Ingen tests = ingen evidens = ingen viden!
Ingen tests = ingen evidens = ingen diagnose = ingen behandling!

Ingen evidens for medicinsk/somatisk sygdom, så må det vel være psykiatrisk sygdom?

Psykiatrisk sygdom = lad være med at teste! (det bestyrker nemlig bare hypokonderen i dennes tro på at være fysisk/somatisk syg og koster unødige samfunds penge)
=> ingen test = ingen evidens = ingen viden 
=> det er bare en skør ide! – som ingen leder efter nogen evidens for 
og dermed heller ikke kan finde nogen evidens for er rigtig! - eller forkert?

MEN langt det meste af den viden menneskeheden har i dag,

er faktisk startet med og er opnået ved at dygtige (observante) folk;
gjorde vigtige observationer -
fik gode ideer -
testede deres hypoteser/på de få pt. de havde -
og fandt ud af ved simpel afprøvning -
hvad der virkede godt og hvad der ikke virkede - 
som andre læger læste og hørte om og gjorde ligeså
= erfaringer opnået på empirisk vis, som dannede skole fordi de virkede og kunne genfindes… 
(men stadig på et så lille patient materiale, at det er uden fine statistiske beregninger - for det tillader for små antal patienter ikke)

Empirisk høstet viden/erfaring blev først længe efter bekræftet ved udførelse af forfinet videnskab, prospektive, dobbelt-blindede, randomiserede, (placebo) kontrollerede undersøgelser -
på et tilstrækkelig antal pt. OG kontroller, til at der kunne føres statistisk sikkert bevis for - 
endelig blev det muligt -
at kunne finde evidens for - 
at observationerne i den lille gruppe var rigtige nok, fordi det også holdt i en større gruppe -
at ideerne var gode nok, at teorierne blev bekræftet -
at behandlingen virkelig virkede bedre end ingenting (snydemedicin)!

Hvilken ide er mere skør, end hvis man ikke konstant søger at udvide sit vidensniveau?

Hvem er mest skør?

Patienten der beder lægen om test og behandling fordi h?n føler sig syg - og har en ide om hvad der kunne være årsagen, f.eks. fordi det startede med et famøst lille flåtbid - 
måske med det meget karakteristiske skydeskive udslæt på huden? 
og fordi symptomerne/forløbet passer godt med andre beskrevne sager -
der blev diagnosticeret med metoder der endnu ikke er prøvet på patienter - 
som bedredes på behandling der endnu ikke er forsøgt på patienter.

eller

Lægen der tror at evidens-baseret videnskab er den ENESTE måde at blive klog på -
som nægter at tilbyde den syge undersøgelser såvel som behandling -
fordi "der foreligger endnu kun få kasuistiske rapporter" -
fordi der endnu ikke er blevet fremskaffet tilstrækkeligt med evidens -
efter lægens mening ud, fra det stof h?n har fået læst -
for sammenhænge/effekt -
fordi der ikke er ressourcer til det - 
(ingen har interesse/gider have besværet med at skaffe midler - eller har særinteresser der blokerer?)
fordi det ikke kan betale sig -  
siger den læge som aldrig selv søger efter evidensen og som ikke får læst al litteraturen om emnet, 
fordi interessen hos lægen for emnet ikke er tilstrækkelig -
til at lægen mener det er nødvendigt at lige netop h?n skal gøre en ekstra indsats -
som dermed naturligvis aldrig kan gøre sig håb om at finde evidensen!
Den læge som bliver ved med at forholde sig afventende -
som derved tillader sig at spilde ÅR af patientens kostbare levetid, med måske mangeårig unødig lidelse -
i (evig?) ventetid på at ANDRE KOLLEGER måske en dag tager sig sammen -
til at søge efter og finde evidensen -
for det som  læger har observeret og gjort i praksis, måske i mange århundreder -
med tilstrækkeligt held til at de er fortsat med at gøre det, som de fandt ud af virkede bedst -ved ren EMPIRI og ERFARING!

Hvordan kan nogen overhovedet tro at KUN evidens baseret medicin vil kunne bringe menneskeheden blot et skridt videre/nærmere den fuldstændige videnskabelige sandhed om noget som helst?

(NY) VIDEN starter ALDRIG med at nogen gør regelret videnskab!

for uden forudgående empiriske observationer/erfaringer - 
har man intet grundlag / holdepunkt for at kunne:
* opstille  teorier/hypoteser der kan testes videnskabeligt
* kunne udvælge test velegnede metoder, egnede statistiske metoder 
*  opdele patient grupper relevant (opstille inklusion og eksklusions kriterier)
* opstille mål for undersøgelsen, hvilke parametre der skal vurderes / konkluderes på.

Uden ovenstående kan ingen opstille ordentlige videnskabelige forsøg -
der vil tillade én at drage videnskabelige konklusioner -
som tillader at sige: NU ER DER ENDELIG FREMSKAFFET SIKKER EVIDENS FOR ...

Hvis dygtige mennesker ikke længere tillades at gøre vigtige observationer,
og tænke kloge tanker,
og ikke kan få lov til at teste deres hypoteser (mangler ressourcer) -
kan ingen vel gøre sig håb om nogensinde at finde den eksakte viden/evidens, som vi i dag mangler?

Vil menneskeheden da nogensinde være i stand til at gøre nye store opdagelser,
som kan revolutionere den medicinske verden,
i forhold til vore tanker om sygdoms-årsager -
og der måske finde frem til nye, muligvis bedre test/behandlinger end vi har i dag?

Hvis der udelukkende fokuseres på om det kan betale sig,
så der dermed mangler ressourcer til undersøgelser -
hvornår vil vi så nogensinde kunne håbe, 
at komme frem til MERE EKSAKT VIDEN end den vi har i dag?

Marie Kroun

læge og selv kronisk syg - som forsker i kroniske sygdomme forårsaget af diverse infektioner -
som er træt, led og ked af, og ikke mindst skuffet over alle de mange kolleger - 
der år efter år bliver ved med at afslå at hjælpe med at undersøge syge - 
begrundet med utilstrækkelig evidens for at gøre noget ved noget -
som vasker hænder og melder hus forbi med:
"Det ikke mit/vores speciales bord, den undersøgelse,
hører ikke hjemme på netop vores afd. budget...
kan ikke laves i Danmark, etc. etc."

ooOoo

Til illustration - læs venligst denne tankevækkende artikel om hvorledes der foreligger evidens for faldskærmes evne til at forebygge skader ved frit fald.

Vil DU - kære læser - undlade at tage faldskærm på før du springer ud af et fly?

Bare fordi der endnu ikke er gennemført et eneste tilstrækkeligt godt videnskabeligt forsøg og fordi der endnu ikke er ført uigendriveligt videnskabeligt bevis for/sikker evidens for om en faldskærm kan forebygge alvorlige faldskader evt. redde liv, eller ikke?

PubMed abstract:

OBJECTIVES: To determine whether parachutes are effective in preventing major trauma related to gravitational challenge.

DESIGN: Systematic review of randomised controlled trials.

DATA SOURCES: Medline, Web of Science, Embase, and the Cochrane Library databases; appropriate internet sites and citation lists.

STUDY SELECTION: Studies showing the effects of using a parachute during free fall.

MAIN OUTCOME MEASURE: Death or major trauma, defined as an injury severity score > 15.

RESULTS: We were unable to identify any randomised controlled trials of parachute intervention. 


CONCLUSIONS: As with many interventions intended to prevent ill health, the effectiveness of parachutes has not been subjected to rigorous evaluation by using randomised controlled trials. Advocates of evidence based medicine have criticised the adoption of interventions evaluated by using only observational data.

We think that everyone might benefit if the most radical protagonists of evidence based medicine organised and participated in a double blind, randomised, placebo controlled, crossover trial of the parachute.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar