Fra antibiotika til urter

Hvis det ikke havde været for det skemalagte urte behandlings program kaldet The Cowden Support Program” udviklet af den verdenskendte amerikanske læge William Lee Cowden med diverse urter fra Nutramedix var jeg for eget vedkommende sandsyneligvis død tilbage i 2007.



17. maj 2012 i Klagenfurt, Østrig.
”The Cowden Support Program” forklaret af en tyske læge Carsten Nicolaus fra Borreliose Centrum Augsburg.

Min mangeårige kroniske sygdom havde på daværende tidspunkt nået til et punkt hvor jeg kun vejede omkring 50 kg., samtidigt med at jeg stort set ikke kunne tåle at spise noget som helst. Helt nøjagtigt: gulerødder, EN bestemt type knækbrød, torskerogn, olivenolie og oksebryst. Alle andre fødemidler som eks. kartofler, tomater, svinekød, æbler, bananer, brød, krydderier m.m. medførte at jeg reagerede voldsomt – lige fra svimmelhed til egentlige anafylaktiske chok hvor jeg i huj og hast blev kørt på skadestuen.

Efter at havde været kronisk syg med diagnosen ME ("folkeligt" kaldet kronisk træthedssyndrom) siden begyndelsen af 90'erne, fik jeg alvorlige hjerteproblemer i løbet af 1999 som ikke kunne forbindes med denne diagnose. Trods mine kronisk brandende hjertesmerter og akutte anfald af hjerteflimmer ved fysisk aktivitet, afviste sundhedssystemet enhver snak om sammenhængen mellem disse hjerteproblemer og en eventuel uopdaget infektion. Understøttet - efter det danske sundhedssystems opfattelse - af at man ikke kunne finde nogen objektive fund gennem deres almindelige måde at udrede og diagnosticere på. Derfor afvist man enhver snak om at sende mit blod til udlandet med henblik på yderlig udredning og test.

"Alle sandheder er lette at forstå så snart de er opdaget - pointen er at opdage dem"

Jeg var naturligvis dybt rystet over at opleve sundhedssystemets nærmest totale ligegyldighed med at hjælpe mig når jeg rent faktisk var så utrolig svækket og syg uden påvist årsag. Det blev derfor uhyggelig tydeligt og samtidigt stærkt skræmmende at opleve at sundhedssystemet nægtede at tro på ens egne subjektive oplevelser af de utallige symptomer - ikke mindst efter at mine hjerteproblemer blev så alvorlige. 

Det virkede nærmest som om at man ønskede at jeg skulle dø, så problemer dermed for dem efterfølgende var "gået væk" af sig selv. Dermed var jeg på den mest perverse måde fastlåst og stigmatiseret i en udelukkelses diagnosen som ME/CFS uden de mindste objektive fund, alene fordi sundhedssystemet fra første færd ikke havde formået at lave en ordentlig medicinsk udredning efter bedste standarder.


Som far til min eneste søn var jeg trods sundhedssystemets totale ligegyldighed overfor de "Internationale regler for lægeetik" stærkt motiveret i at overleve. Jeg havde derfor ikke andre valg - trods meget svagt helbred og dårlig økonomi - end selv et forsøge at finde ud af hvad der var årsagen til mine stadigt flere komplekse invaliderende symptomer. Da min eneste indtægt alene var en lille offentlig pension, var jeg derfor først nødt til at søge hundredvis af legater og fonde til støtte for mit eget udrednings og behandlings projekt.


Takket være hjælp fra talentfuld behjertet person i Danmark, kom jeg via denne person i kontakt med den belgiske læge og professor Cecile Jadin som havde et tropeinstitut i Sydafrika. Hendes ekspertise indenfor infektionssygdomme havde hun fået fra hendes far Jean-Baptiste Jadin der som læge havde arbejdet for det franske Pasteur Institut i bekæmpelsen af div. trope sygdomme.

Jeg sendte derfor i slutningen af 1999 mit blod på tøris med kurere firma ned til professor Cecile Jadin, for igennem hendes fars udviklede Micro-Agglutination test, (baseret på levende antigener) at få undersøgt om jeg skulle have en aktiv Rickettsia infektion som årsag til mine dengang massive livstruende hjerteproblemer.


Resultatet af testen var desværre at jeg fik påvist kronisk Rickettsia - forkortet CRI (Chronic Rickettsial Infection) - hvilket betød at jeg efterfølgende fik ordineret en længerevarende såkaldt puls behandling på stærk antibiotika. Selve antibiotika behandlingen foregik 1 uge af gangen, hvorefter man holdt 3 ugers pause hvor man så dagligt var var på Chloroquine sulphate. Dernæst startede man så op igen med 1 uges beghandling blot på en anden type antibiotika. Når man havde foretaget antibiotika puls behandlingerne 6 gange over 24 uger begyndte man forfra igen i  samme mønster.


Efter at have været i 12 antibiotika puls behandlinger fra primo marts 2001 til primo april 2002 hvor jeg havde opnået en forbedring af mine symptomer på ca. 15-20 %, valgte jeg via Danmarks formodentlig dygtigste læge indenfor område flåtoverførte infektioner - Marie Kroun fra Fyn - at sende mere blod til særdeles grundig undersøgelse på det daværende forsknings laboratorium "Bowen Labs" gennem en såkaldt DIREKTE immuno fluorescence for Borrelia burgdorferi.


Testen påviste med al tydelighed at jeg ud over den allerede påviste Rickettsia infektion også havde en aktiv Borrelia infektion. Da jeg oplyste den belgiske læge og professor Cecile Jadin om dette, fik jeg at vide at hvis jeg blot fortsatte med den hidtidige Rickettsia behandling ville også Borrelia infektionen over tid blive nedkæmpet - jeg fortsatte derfor ufortrødent.


Efter yderlig 6 antibiotika puls-behandlinger - 18 behandlinger ialt - og en forbedring af mine helbredstilstand med ca. 20-25 %, traf jeg i oktober 2002 en af de sværeste beslutninger i mit liv
, nemlig at stoppe behandlingen trods klare advarsler fra professor Cecile Jadin med baggrund i mig særdeles dårlige hjerte.
Hovedårsagen var velbegrundet frygt for multiresistens, særligt i forhold til den påviste Borrelia infektion på det amerikanske forsknings laboratorium 6 måneder forinden i april 2002.

Det er MEGET vigtigt at understrege, at professor Cecile Jadin både er en yderst vidende og samtidigt vedholdende læge som jeg jeg stort set skylder mit liv. Derfor var valget med at stoppe den meget omfattende antibiotika behandling også ekstremt angstfyldt, med baggrund i min faktiske helbreds situation og de dengang til stadighed svære og svære hjerte problemer.

Som professor Cecile Jadin meget præcist havde forudsagt i oktober 2002, blev mit helbred i årene efter jeg havde stoppet den intensive medicinske behandling
mere og mere forværret. I foråret 2007 stod jeg derfor ud over de utallige invaliderende symptomer jeg havde kæmpet med siden begyndelsen af 90'erne, også ekstremt afkræftet og tynd - blot ca. 51 kg - grundet kostallergi som var kommet på blot få måneder i løbet af 2006. Derudover var min hjerte problemer værre end nogen sinde før. Jeg stod derfor mere eller mindre med et "ben i graven".

Da man i Danmark gennem mange år alene har anvendt den dansk udviklede og notoriske upålidelige ELISA Borrelia antistof test, bl.a. illustreret ved at samtlige af disse tests taget hos undertegnede gennem mere end 15 år igen og igen ikke kunne påvise nogen infektion, resulterende i
falsk negative svar trods fuld aktiv cyklisk Borrelia infektion, var jeg igen pisket til for egen penge at få mit blod testet i udlandet.

Denne gang valgte jeg at sende mit blod til Western Blot antistof test hos den verdenskendte ungarske læge Bela Bozsik som var en af de tidligste pionerer indenfor udredning og påvisning af spirokæte infektioner så som Borrelia.


Fordelen ved Western Blot antistof testen fremfor ELISA antistof testen er, at her kan man finde ud af om patienten har dannet antistoffer mod flere Borrelia specifikke overflade-antigener f.eks. P41, BmpA, OspA, OspC, etc og dermed forøges chancen for at finde ud af om patienten er ramt af Borrelia.


Netop denne Western Blot antistof test påviste i maj 2007 at jeg var IgG seropositiv for Borrelia burgdorferi, samt positiv for det høj specifikke protein BmpA for Borrelia afzelii som betød at dette antistof kun kunne være udløst af en infektion med denne ene specifikke mikrobe! Sammenlagt var konklusionen derfor at jeg var kronisk syg af den flåtoverførte infektion Borrelia afzelii som desværre er kendt for at være den mest sejlivede Borrelia type. 


Til yderlig underbygning af at diagnosen netop var Borrelia afzelii, sås af at denne mikrobe ved et længervarende kronisk forløb er kendt for at give objektive hud forandringer på hænderne kaldet Acrodermatitis chronica atrophicans - noget jeg allerede dengang havde haft i adskillige år.


Takket være et mildest talt elendigt og ignorant sundhedssystem, stod jeg afmægtig med flere alvorlige aktive kroniske infektionssygdomme, uden nogen praktiske og økonomiske muligheder for at gøre noget positivt, så jeg kunne få det bedre. Illusionen om det jeg var opdraget og skolet til at have tillid til, nemlig det velfungerende velfærdsamfund hvor ingen "blev tabt på gulvet" faldt til jorden med et kæmpe brag. Dette kunne lige så godt have været en gang i forrige århundred. Min værste eksistentielle krise var et faktum!


Trods min egen praktiserende læge valgte at indlægge mig akut på sygehuset med baggrund i det udenlandske Borrelia fund og det faktum at jeg vedblev at tabe mig, var der absolut ingen hjælp at hente i det danske sundhedssystem. Her havde man den klare opfattelse at jeg var psykisk syg og hypokonder, uanset at jeg stort set ikke kunne spise normalt og derfor havde tabt mig voldsomt. Ud over dette havde jeg siden 1999 haft så alvorlige problemer med hjertet, at stort set hver gang jeg cyklede eller gik op af en trappe var jeg i overhængende risiko for at blive akut indlagt på sygehuset.


Alt sammen støttet op af et dengang kun ca. en måned gammelt objektivt fund i form af digital videomikroskopi fremvist på egen bærbare computer. Noget som ikke gjorde det mindst indtryk på pågældende ignorante overlæge, da han i journalen - også kaldet kontinuation ved udskrivning fra sygehus skrev, citat: "Demonstrerer desuden blodudstrygning, der ser ud til at være i fasekontrast mikroskopi, som efter teksten på videofilmen skulle være med forekomst af spirokæter. Forklarer jeg ikke er special-vidende nok til at kunne afgøre dette, men at de sete segmentkernede hvide blodlegemer for mig ser normale ud med normal granula bevægelse", citat slut.

I stedet havde den pågældende overlæge den opfattelse at jeg led af en art indbildet syge som ville kunne behandles hos psykiater, citat: "At jeg mener, at han, fraset græspollenallergi med mulige pollenkrydsreagerende fødevarereaktion er rask og at jeg på hans vegne er bange for at han er på vej i en svær somatiseringstilstand, muligt hypokondri, der er med risiko for at medføre unødvendige undersøgelsesforløb, og at jeg på den baggrund vil tilbyde henvisning til psykiatrisk afdeling her, mhp. vurdering til samtale med Laisonklinik på Bispebjerg.", citat slut.


Dermed var jeg på den mest brutale vis vidne til det jeg må karakterisere som et sundhedsfagligt og videnskabeligt fallit af værste slags, hvor "jorden vedblev at være flad", trods over årene flere af hinanden indhentede tests i udlandet videnskabeligt dokumenterede sammenhængen mellem de objektive fund og de mangeårige invaliderende symptomer. I stedet valgte sundhedssystemet at ignorere dette med baggrund i det der bedst af alt må karakteriseres som videnskabelig uredelighed og mulig politisk motiveret hensyn.

Som professor dr. phil. ved Københavns Universitet, specialist i psykoterapi og sundhedspsykologi Gretty M. Mirdal udtrykker det, at netop fordi historien igen og igen har lært os at manglende viden om organiske sygdomme gennem tiderne har resulteret i katastrofale fejldiagnoser, bør man som et minimum ændre begrebet somatoform tilstand til "medicinsk uforklarlige forstyrrelser" der anerkender at der findes fysiologiske tilstande der endnu ikke erkendt til at man kan påvise disse med eksisterende teknologier.


I Mirdals dybt tankevækkende skrift: "Mellem sundhed og sygdom - reflektioner over somatisering" er hendes konklusion, citat: "Jeg mener, at diagnosen er for omtvistet, for dårligt defineret, og dertil pinefuld og risikofyldt for de mennesker, der får den.  Jeg tror, at man om 30 år vil undre sig over, at den diagnose nogensinde er blevet brugt... Eftersom man næsten altid vil kunne generere sandsynlige fysiologiske forklaringer for disse "uforklarlige" symptomer, er det ofte et spørgsmål om præference, eller fordom om man vil, om den enkelte læge vælger diagnosen "somatisering" eller forklaringer som stress, muskelspændinger, amplifikation, overfølsomhed, nedsat immunforsvar, overreaktivitet o.l. Lægens villighed til at antage, at en medicinsk forklaring eksisterer, selv om den ikke kan bekræftes, afhænger af personlige og faglige erfaringer, hvad der er på mode i den diagnostiske verden, samt patientens status og troværdighed… Ser man tilbage på de ændringer, der er sket inden for psykosomatisk forskning i de seneste 30-40 år, synes jeg, at de giver anledning til ydmyghed, hvad psykiatriske diagnoser angår. I slutningen af 50'erne opererede man stadig med en række sygdomme som astma, mavesår, ledegigt, eksem, o.l., som man i psykiatrien betragtede som psykosomatiske sygdomme, altså psykisk betingede sygdomme par excellence... Vi ved jo ikke, hvad vi endnu ikke ved om mulige årsager til de sygdomme, som vi i dag betragter som uforklarlige.", citat slut.


Noget der netop kan illustreres hos patienter med div. udiagnosticerede flåtoverførte aktive infektioner, som i stedet får stillet pseudo-psykiatriske diagnoser som i Danmark bliver kaldt funktionelle lidelser og somatoforme tilstande eller den internationale udelukkelses diagnosen ME - i alle tilfælde ganske fatalt - da de infektions ramte som konsekvens ikke bliver medicinsk behandlet. I stedet bliver patienterne henvist til special psykiatriske - i mangel af bedre udtryk: hypokonder afsnit - som tager sig af den særlige disciplin kaldet liaisonpsykiatri, som det lykkes nogle få centralt placerede psykiatere at overbevise de ikke medicinsk uddannede og derfor uoplyste politikere i at det var en god ide at oprette sådanne afdelinger, da politikerne herigennem blev stillet i udsigt at der ville kunne spares penge i fremtiden.


I Danmark findes der 2  liaisonpsykiatriske afdelinger: en i vest kaldet "Forskningsklinikken for funktionelle lidelser" på Århus universitetshospital ved psykiatrisk overlæge Per Fink og en i øst kaldet 
Liaisonklinikken beliggende Nannasgade 28 på Nørrebro hvor psykiatrisk overlæge Elsebet Steno Hansen er leder. Tidligere hed denne klinik "Liaisonpsykiatrisk Enhed" og var beliggende på Bispebjerg Hospital med psykiatrisk overlæge Morten Birket-Smith som daglig leder. Per Fink og Morten Birket-Smith har tidligere sammen skrevet flere artikler om fænomenet liaisonpsykiatri.

De sidste 15 år har ulykkeligvis med al tydelighed vist det som professor Gretty M. Mirdal udtrykte i 1999 med henvisning til de medicinske erkendelser igennem historien, nemlig at man kan ikke vide hvad man endnu ikke ved om mulige årsager til sygdomme som man på det givne tidspunkt betragter som uforklarlige. 

Historien har derfor gentaget sig, da patienter med sygdomme med stadigt ikke fuldt ud erkendt patogenese/årsag altid er nemme ofre - både historisk set og i dag - uanset man burde havde været blevet klogere. Men den lægefaglige hukommelsen har desværre vist sig at være sekundær til ekstremt kortsigtede politiske interesser om at spare penge, hjulpet særdeles godt på vej af særinteresser indenfor psykiatrien om at bruge flere penge, grundet dette fags faldende status, qua adskillige tidligere såkaldt psykiske sygdommes rette placering gennem en fysisk/organisk erkendelse som forklaringsmodel.


Som ved "kejserens nye klæder", er det blot et spørgsmål om tid før det pseudovidenskabelige nuværende anvendte efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger kaldet "Term-modellen" falder til jorden med et brag, da mange af de involverede patienter er ofre for en art manipulerende udnyttelse.


At man i første omgang ikke kan finde den bagvedliggende organiske årsag til de mange subjektive symptomer og klager grundet manglende viden, medførende eventuel fejlagtig hypotese om at den dårligt udredte patient derfor må være psykisk syg - offer for somatisering - bør stoppes politisk lige nu!


I sådan fastlås og dybt skandaløse situation stod jeg i, uanset at jeg boede i et såkaldt velfærdssamfund med nogle af verdens højeste skatter og afgifter - overladt til mig selv og min egen skæbne. Alene fordi sundhedssystemet med baggrund i dets manglende opdatering af internationale videnskabelige forskningsresultater indenfor infektions diagnostik ikke kunne påvise årsagen til mine utallige symptomer. Dette til trods for flere uafhængige positive tests i udlandet over flere år, samt objektivt fund af levende spirokæter i mit blod - altsammen betalt af mig selv - dokumenterede den rette sammenhæng. Alligevel mente sundhedssystemet at jeg var hypokonderparanoid og derfor "blot" var offer for somatoform tilstand - "understøttet" af ubrugelige danske ELISA Borrelia antistof tests der ikke havde kunne påvise noget som helst.


Resultatet var derfor at jeg stod med en livstruende multifaktuel infektion, samtidigt med at sundhedssystemet ikke ville tilbyde mig nogen relevant længerevarende medicinsk behandling.


Hvis det ikke netop var på grund af min stærke psyke og veludviklede humor, ville denne amoralske, ignorante og DYBT uetiske adfærd fra sundhedssystemets side, netop på grund af denne fejlvurdering med potentielt fatale konsekvenser kunne have være blevet en selvopfyldende profeti: nemlig at jeg på grund af urimelighederne ville været blevet psykisk syg oven i - og derfor ville cirkelslutningen kunne have været tilendebragt.


Takket være min kærlighed til min søn og troen på Gud, og det forhold at jeg allerede i foråret 2007 havde forsøgt mig med en meget hård og længerevarende antibiotisk behandling over 18 gange fra begyndelsen af 2001 til slutningen af 2002 valgte jeg ikke at give op. 


Efter at have "støvsuget" Internettet mange timer hver dag i flere uger, fandt jeg frem til ud fra utallige vidensbyrd, at urterne fra det amerikanske firma Nutramedix muligvis var min redning. Jeg begyndte derfor på deres urtebehandlings program kaldet ”The Cowden Support Program” i august 2007 og overlevede derfor stort set i sidste øjeblik.


Må det derfor være mit ydmyge håb, at flere alvorligt syge patienter lige som tilfældet med mig, kommer til at få kendskab til disse geniale højeffektive urter fra Nutramedix.

Det skal UNDERSTREGES at jeg IKKE er ansat eller på anden måde modtager penge for at oplyse om urterne fra Nutramedix.

Flemming Bo Andersen
Redaktør af SUNDHEDS-INFO.DK

1 kommentar:

  1. Mange tak for din historie, som forhåbentlig kan være med til at åbne øjnene hos fremtidens læger m.fl. for, at der findes andre (alternative) muligheder mht. diagnosticering og behandling, end deres snævertsynethed i dag "tillader dem".

    SvarSlet