Sundhedssystemets storhed og fald

Enhver der har haft kontakt med det danske sundhedssystem gennem længere tid, enten som kronisk syg eller som pårørende til ditto - vil med tungt hjerte - helt uundgåeligt komme til at erkende, at det danske sundhedssystem ikke er som det var engang. Vi har ikke mere et sundhedssystem i verdensklasse som man tidligere kunne være stolt af - tværtimod er sundhedssystemet i dag på flere områder i ganske ringe forfatning. Tag eksempel rapporten fra februar 2010, kaldet: "International benchmarking af det danske sygehusvæsen" hvor der bliver dokumenteret at sundhedssystemet simpelthen ikke evner at følge med de lande vi normalt sammenligner os med.

Stagnerende middellevetid, dårligere kræftoverlevelse, manglende kontinuitet i forhold til kronisk syge, er "blot" nogle af problemerne som borgerne må trækkes med i dagens Danmark.

Derudover er det danske sundhedssystem "inficeret" af en ekstrem langsommelighed med at implementere nye teknologiske landvindinger i forhold til diagnosticering og behandling af akut såvel som kronisk syge.

Hovedårsagen til dette er, at sundhedssystemet er gået fra at være blevet administreret af medicinsk uddannede læger som er medlemmer af den faglige organisation Lægeforeningen til økonomi og jurist uddannede akademikere som er medlemmer af Djøf der ikke har det mindste begreb om faget medicin. Dermed er den overordnede administration at den konkret udøvede læge
faglighed, hvor det tidligere var lægerne selv der styrede og besluttede hvad der var bedst at gøre indenfor sundhedsvæsenet, i dag overtaget af DJØF'er som først og fremmest tænker i Cost-benefit analyser og dermed besparelser/budgetter. Taberne er som konsekvens blevet den svage part - nemlig patienterne selv.

Den voldsomt øgede djøfisering af sundhedssystemet siden begyndelsen af 1980'erne, har betydet en stadigt større og større destruktion af de muligheder lægerne har for at give deres patienter den bedst mulige behandling efter den til hver tid bedste standard.

Ud over dette har djøfiseringen også betydet, at lægernes mulighed for at rette intern og ekstern kritik af et givent område indenfor sundhedssystemet er blevet sat voldsomt under pres.

Begge dele noget der har afstedkommet flere tragiske sager, hvor enkelte læger har fået knægtet deres ytringsfrihed fra centralt hold, enten ved at man har forflyttet disse til mindre indflydelsesrige og derfor anonyme stillinger, eller ligefrem ved at man har fyrret lægerne med henvisning til "samarbejdsvanskeligheder". Alt sammen alene fordi lægerne har rettet en velbegrundet kritik i offentligheden, med baggrund i deres viden om en given skadelig eller direkte ulovlig praksis, i håb om at man kunne skabe positive forandringer indenfor selv samme sundhedssystem.

I stedet for at sundhedssystemets administratorer glæder sig over at lægerne fremkommer med oplysninger om konkrete fejl og mangler indenfor sundhedssystemet, er lægerne i stedet blevet ofre for ansættelsesmæssige tiltag og konsekvenser som er i direkte modstrid med gældende nationale og internationale love og konventioner som Danmark selv har skrevet under på.

Et "godt" eksempel til illustration af denne problematik kan ses af de 2 bøger skrevet af overlæge Niels Høiby - nemlig "Det danske sundhedsvæsens storhed og fald" fra 1999 med anmeldelse fra Helsenyt.com, samt "Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise" fra 2005 med anmeldelse fra Helsenyt.com og anmeldelse fra pressen.

Med disse bøger har Høiby ønsket at starte en debat i offentligheden, så man fra ansvarlig sundhedspolitisk hold har kunnet indse hvilke problemer der er opstået i sundhedssystemet som følge af den stadigt stigende djøfisering.

Særligt bogen "Råb op og sig stop! Lægers ytringsfrihed i krise" har afstedkommet adskillige positive anmeldelser i pressen.

Enhver der har overskud til at læse, bør benytte sig af disse 2 bøger til opbygning af almindelig dannelse, da de uhyggeligt præcist beskriver helt centrale problemer i det danske sundhedssystem i dagens Danmark. Udover dette burde bøgerne være almindeligt pensum for samtlige læge- og sygepleje-studerende.

Takket være overlæge Høiby's intellektuelle overskud og ikke mindst med hjertet på rette sted, har han sammen med andre gode læger med oprigtig god vilje stiftet "Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed" - forkortet til DSLY.

Hvis det ikke havde været for læger som Høiby og hans ligesindede, der gennem årene beredvilligt har været en del af debatten, havde det danske sundhedssystem været i endnu være stand end det er i dag - og det siger ikke så lidt!

AL ære og respekt for Høiby og andre læger der ikke har "glemt" de lægeetiske regler!

Flemming Bo Andersen
Redaktør af SUNDHEDS-INFO.DK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar